Smartlog v3 » mifan.dk » Næste fredag???
Opret egen blog | Næste blog »

mifan.dk

1978 - ??

Næste fredag???

8. May 2008 17:12, Mifan

"Husk nu, det er næste fredag!"
"Øh, vil det sige, at det er i morgen?"

Nej hør nu... hvorfor er det så svært?

Gang på gang roder folk rundt i begreberne i det danske sprog, og med ændringerne i retstavningsordbøgerne bliver det endda legalt at stave forkert. Det er der som sådan ikke noget galt i. Det giver blot flere 13-taller i diktat... eller 12-taller, A'er, krydser, lagkager eller hvordan karakterskalaen nu ser ud idag.

Jeg vil ikke anklage nogen, som sådan, og jeg skal også være den første til at indrømme, at der engang imellem ryger en sjuskefejl igennem. Sådan er det, når man blot lader hænderne få frit spil på tasterne.

Men det synes at påvirke vores sprog i en grad, hvor folk simpelthen bliver dårligere til at udtrykke sig.

"Det skal du nok lige tage med et gram salt."
Et gram??? Nej, du skal sat'me tage det med et gran!!! GRAAAAAAN!

...og når jeg siger næste fredag, så er det næste fredag. Hvis jeg mente i morgen, så havde jeg sagt "i morgen".
"På søndag" er om 3 dage, "næste søndag" er om 10. Sådan! Så ikke mere snak, jeg skyder bloggen lidt hemmeligt igang igen.

Til gengæld er næste time timen efter denne, næste dag er i morgen, og næste uge er ugen efter den uge vi befinder os i. Måske er det dét, der forvirrer?

Vi ses... I morgen!!!

Kommentarer

  1. Heidi
    8. May 2008 20:32
    1

    Ovenstående kender jeg alt for godt.. Jeg bliver selv irriteret over sådanne fejl, men der er, en vending som er værre, end de andre - når folk siger "fordi at".

  2. Mifan
    9. May 2008 07:14
    2

    Heidi: Yup, det er skidt. Men ved du hvad der er det værste? Det er blevet korrekt at sige "fordi at". :( Det blev ændret med en af de seneste retskrivningsrevisioner. :p

  3. Heidi
    9. May 2008 10:27
    3

    Åh nej.. det lyder så forkert og det er så grimt!

    Det er ubetinget den værste nyhed jeg længe har hørt ;-).

  4. Marianne
    10. May 2008 23:12
    4

    Næste mandag... Er næste gang det er mandag... Altså den 12. maj! Som jo er en fantastisk mandag. :D (L)

  5. Camilla
    11. May 2008 01:15
    5

    Wee, så er Chefen tilbage ved tastaturet. Godhjertelig velkommen tilbage, som den kære Hannibal Hildorf ville have sagt. :-P
    Kram Sexchefen

  6. Mifan
    11. May 2008 20:53
    6

    Marianne: Hehe, argumentet kan jeg sagtens forstå... men jeg er ikke enig. ;)

    Camilla: Tak tak... det er næsten alt for meget. :D

  7. cheap air jordan shoes sale
    16. Dec 2010 03:50
    7

    *Din artikel er fremragende, er stor, jeg kan lide det!

  8. Replica Christian Louboutin Heels
    6. Jan 2011 08:44
    8

    *Vores forhold til luften som forholdet mellem fisk og vand.

Tags

Arkiv

Relaterede